top of page
Artboard 1.png

Psykoterapi

Integral psykoterapi

Integral betyder helhedsorienteret, holistisk og inkluderende. I integral psykoterapi er det væsentligt at have så mange perspektiver på mennesket og menneskets udvikling som muligt. Som terapeut arbejder jeg derfor med det hele menneske som både krop, sind og ånd. 

I praksis betyder det, at vi sammen arbejder os ind i en given problematik fra forskellige vinkler:
-    Hvilken overbevisning/tanke er dominerende i problematikken?
-    Hvilken del af mig er på spil?
-    Hvilke følelser får jeg kontakt til?
-    Hvilke sansninger har min krop?
-    Redskaber til at gå dybere i processen mellem sessionerne

Et tillidsfuldt rum er et bærende element i terapien – her er der tid, plads og rum til at dele alt, intet er for stort eller for småt.

Beach_3br.jpg

Livskvalitet - Autencitet - Nærvær

Terapi kan være for dig, der ønsker hjælp til:
- stress og angst
- at bryde uhensigtsmæssige mønstre
- chok og traumer - både fra barndom og i dit nuværende liv
- PTSD
- dit parforhold
- sorg og kriser
- selvudvikling

Skov_1.jpg

Udtalelse

"Jeg mødes altid med et kæmpe smil, når jeg er i terapi hos Lene, og altid i øjenhøjde med den “version” jeg er på dagen.

 

Lenes skaber, med hendes enorme empati, tryghed og rummelighed i terapien; uanset hvilke følelser og temaer, der dukker op.

Lene giver mig større selvindsigt og selvforståelse. Hun inspirerer og vejleder mig, når jeg er nysgerrig og ønsker mere viden om emner."

Kvinde, 45 år

Kvantefysik

Enhver tanke og følelse udløser kemi i kroppen,

enten stresshormoner eller væksthormoner. 

”Frygt udløser stress, der får hjernen til at frigive stresshormoner

til kroppen, der igen
1)    Stopper cellernes vedligeholdelse og vækst
2)    Lukker dit immunforsvar ned
3)    Minimerer blodtilførslen til forreste del af hjernen (pandelappen), så du handler refleksagtigt og mindre intelligent”
Henning R. Jensen

Den kemiske suppe vores celler bades i er afhængig af tanker, følelser, overbevisninger, kærligheden til os selv, søvn og mad.
 

Kroppen husker

Psykoterapi er særlig effektiv til at behandle chok, traumer og PTSD.

Det kan både være tilknytningstraumer fra barndommens tid, og det kan være traumer fra enkeltstående hændelser.

Karakteristisk for traumer er, at hele oplevelsen har været større, end vi kunne rumme på det givne tidspunkt - oplevelsen var for overvældende. Noget i vores system har reageret med at tage afstand eller blive handlingslammede. Så det vi ikke kunne være med, bliver vi ved med at bruge ubevidst energi på at holde væk. Det kan være, at nattesøvnen bliver dårlig, vi begynder at undgå bestemte ting. Måske opstår der mere stress, en kort lunte, ængstelighed, tankemylder, en ukendt mistillid til andre mennesker….

 

I terapien arbejder vi nænsomt med traumet ved at mærke ind i kroppen og forløse de følelser og spændinger, som kroppen stadig bærer på. Det giver særlig god mening at få hjælp af en terapeut, da den største healing af traumer sker i relation med et andet menneske. 
 

terapirum_billede_1.jpg
mandala_01.jpg

Eksistentielle temaer og spirituelle oplevelser

Livet kan byde på mange ting. Der kan være perioder i livet, hvor det kan være svært at finde en mening med det. Det kan være udløst af en identitetskrise, en stor sorg og for andre en grundlæggende tone i livet. Der er her mulighed for at gå på en dybere opdagelsesrejse sammen. 
- Døden/Livet
- Frihed/Ansvar
- Isolation/Forbundethed
- Meningsløshed/Mening

 

Jeg tilbyder integrationsarbejde i forbindelse med spirituelle erfaringer og dybe, meditative oplevelser. De kan være overvældende, og der kan være et stort behov for at dele med en, der kan forstå omfanget. Der er mulighed for yderligere fordybelse og en implementering i hverdagslivet. 
 

bottom of page